Holmberg & Spydevold Slektsider
Stadsbygmester i Kbh Johan Conrad Ernst
1666 - 1750 (Alder 84)
Person ID: I14257 | Sist endret: 10 Mai 2020
Has 2 ancestors but no descendants in this family tree.
- 1715-
Navn Johan Conrad Ernst Tittel Stadsbygmester i Kbh Slektskap 
with Erik Holmberg Fødsel 16 Jun 1666København, Danmark
Død 23 Sep 1750København, Danmark
-
Foreldre
Far Kræmmer Johan Adolph Ernst (ID:I14256)
d. 1676, København, Danmark Mor Helene Sophie Mercker (ID:I14233)
d. 1715, København, Danmark -
Date/Place spacing for -
Hendelseskart
Fødsel - 16 Jun 1666 - København, Danmark 
Død - 23 Sep 1750 - København, Danmark = Link til Google Earth -
- Johan Conrad Ernst, 16.6.1666-23.9.1750, arkitekt. Født i Kbh, død på Avnsøgård, begravet i Viskinde k.s kapel, senere på Viskinde kgd. E. blev 14.10.1693 udnævnt til kongelig bygmester og fungerede fra samme dato som søetatens bygmester og stadsbygmester i Kbh. Den 27 år gamle arkitekt havde da for egen regning uddannet sig i Europa, og et fjernere slægtskab med generalbygmester Lambert van Haven kan have været befordrende for ansættelsen. E. vogtede nidkært over sine rettigheder som stadsbygmester. Navigationsskolen i Hummergade (1696) blev opført for søetaten, men det var især som kongelig bygmester han kom til at yde sin indsats både før og efter udnævnelsen til generalbygmester 1716. Dette embede beholdt han til 1735. De første år var E. især virksom ved reparation af de kongelige slotte og bygninger, men foruden andre tidlige projekter udførte han 1695 et projekt til nye bygninger for Det ridderlige akademi. Arbejdet blev sat igang, men hurtigt standset. Efter de første års omfattende praksis rejste E. i foråret 1696 til Stockholm hvor han skulle sætte sig ind i den svenske arkitekt N. Tessins model til et nyt residensslot i Kbh. med henblik på en realisering af projektet på det sted hvor Amalienborg ligger i dag. Planerne stillede alle andre kongelige byggeaktiviteter i skyggen, men efter at de ved tronskiftet 1699 blev opgivet, måtte der skaffes plads til den hastigt voksende centraladministration på Slotsholmen. Under E.s energiske ledelse opførtes Løngangen ved Kbh.s slot 1701-03, staldbygninger 1701, og Holmens Kapel opførtes 1705 efter E.s tegninger, men med kongelige korrektioner. Endelig havde E. ansvaret for kollegiebygningen eller "den røde bygning" 1716-21. E. var tilknyttet byggeriet på Frederiksberg slot 1701-03, og det andet, nuværende slot opførtes 1707-09 efter hans tegninger, men med enkelte korrektioner af hans foresatte, overbygningsdirektør W. F. von Platen. Efter Bergens brand 1702 forestod E. genopbygningen og leverede bl.a. tegninger til så karakteristiske bygninger som stiftsgården (1704-05) og det samtidige manufakturhus. I Kbh. rejstes Elers kollegium efter E.s tegninger, på Stevns forestod han for prins Carl ombygningen af Vemmetofte (1715-21) og som generalbygmester efter von Platens afgang 1716 opførte E. barakker og stalde på Bregentved, Turebyholm og andre gårde under rytterdistriktet efter 1718. Sammen med overlandbygmester J. C. Krieger ledede E. ombygningen af Kbh.s slot 1724-27, han var virksom ved det indledende slotsbyggeri på Hirschholm slot (1729-32), og Kbh.s rådhus på Nytorv opførtes 1731-33 efter hans tegninger. Da var en ny generation arkitekter med L. Thurah og N. Eigtved i spidsen ved at gøre sig gældende. E. måtte forsvare rådhusbyggeriet og skriver i et brev til kongen: "... det siger jeg forud, at jeg er gammel og ikke begriber den nye Mode". – E. tiltrådte under van Haven og var i meget præget af denne arkitekt der som den første skulle skabe monumentale rammer omkring den danske enevælde. De første mange år stod den temperamentsfulde E. i skyggen af overbygningsdirektør von Platen der begunstigede bygmestre som E. Brandenburger og C. Marselis på E.s bekostning. I 1720erne skubbedes E. i baggrunden til fordel for Krieger.
Alligevel er E.s indsats betydningsfuld og tildels undervurderet. Mange af de bygninger, han opførte, er blevet tilskrevet von Platen, og man (Ragnar Josephson) har været tilbøjelig til at se E. som elev af Tessin. Efter at E. er dokumenteret virksom ved to så samtidige og forskellige bygninger som Frederiksberg slot og kapellet ved Holmens kirke, er det vanskeligere at placere ham stilistisk. Mens der på Frederiksberg er arbejdet med vældige murflader efter romersk påvirkning, viser Holmens kapel et dekorationsskema med pilastre, kraftige vinduesindramninger og trekantsgavl som er beslægtet med samtidens hollandske byggeri. Der er så mange overensstemmelser mellem kapellet ved Holmens kirke og østre landsrets bygning i Fredericiagade, Kbh., at det er sandsynligt at E. også har opført den. – Der har hersket nogen usikkerhed omkring kompetenceforholdet mellem E. og von Platen. Sandsynligvis fungerede von Platen ikke som arkitekt, men som smagsdommer og interiørkunstner og skulle sikkert have ansvaret for interiørerne på Amalienborg, mens E. opførte slottet efter Tessins anvisninger. Dette byggeri var det centrale, da de blev udnævnt, og efter at det var opgivet, var det E. som med enkelte korrektioner opførte periodens monumentalbyggeri.
Familie Forældre: kræmmer Johan Adolph E. (død 1676) og 2. hustru Helene Sophie Mercker (død 1715, gift 2. gang 1681 med kræmmer Barthold Stuve, ca. 1626-1702, gift 1. gang med Karen Hansdatter, død 1679, enke efter Isak Henriksen Choridtz, død 1661). Gift 1. gang 23.4.1703 i Kbh. (Frue) med Magdalene Foss, født 23.10.1675 i Slagelse, død 14.3.1718 i Kbh., d. af rektor, assessor i konsistoriet Peder F. (1631-98, gift 2. gang 1679 med Anna Gregersdatter) og Christiane From (død 1676). Gift 2. gang 6.7.1719 i Kbh. (Helligg.) med Margrethe Elisabeth Weinmann (gift 1. gang 1701 med borgmester, etatsråd Anders Jacobsen (Lindberg), ca. 1640-1717, gift 1. gang 1670 med Else Sørensdatter Hellekande, født 1643), født 17.5.1678 i Kbh. (Helligg.), død 21.8.1772 sst. (Helligg.), d. af købmand Ewert W. (1638-1715) og Margaretha Ludewig (død 1711).- Bror til Johan Bartram E.
Kilde:
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/Johan_Conrad_Ernst
- Johan Conrad Ernst, 16.6.1666-23.9.1750, arkitekt. Født i Kbh, død på Avnsøgård, begravet i Viskinde k.s kapel, senere på Viskinde kgd. E. blev 14.10.1693 udnævnt til kongelig bygmester og fungerede fra samme dato som søetatens bygmester og stadsbygmester i Kbh. Den 27 år gamle arkitekt havde da for egen regning uddannet sig i Europa, og et fjernere slægtskab med generalbygmester Lambert van Haven kan have været befordrende for ansættelsen. E. vogtede nidkært over sine rettigheder som stadsbygmester. Navigationsskolen i Hummergade (1696) blev opført for søetaten, men det var især som kongelig bygmester han kom til at yde sin indsats både før og efter udnævnelsen til generalbygmester 1716. Dette embede beholdt han til 1735. De første år var E. især virksom ved reparation af de kongelige slotte og bygninger, men foruden andre tidlige projekter udførte han 1695 et projekt til nye bygninger for Det ridderlige akademi. Arbejdet blev sat igang, men hurtigt standset. Efter de første års omfattende praksis rejste E. i foråret 1696 til Stockholm hvor han skulle sætte sig ind i den svenske arkitekt N. Tessins model til et nyt residensslot i Kbh. med henblik på en realisering af projektet på det sted hvor Amalienborg ligger i dag. Planerne stillede alle andre kongelige byggeaktiviteter i skyggen, men efter at de ved tronskiftet 1699 blev opgivet, måtte der skaffes plads til den hastigt voksende centraladministration på Slotsholmen. Under E.s energiske ledelse opførtes Løngangen ved Kbh.s slot 1701-03, staldbygninger 1701, og Holmens Kapel opførtes 1705 efter E.s tegninger, men med kongelige korrektioner. Endelig havde E. ansvaret for kollegiebygningen eller "den røde bygning" 1716-21. E. var tilknyttet byggeriet på Frederiksberg slot 1701-03, og det andet, nuværende slot opførtes 1707-09 efter hans tegninger, men med enkelte korrektioner af hans foresatte, overbygningsdirektør W. F. von Platen. Efter Bergens brand 1702 forestod E. genopbygningen og leverede bl.a. tegninger til så karakteristiske bygninger som stiftsgården (1704-05) og det samtidige manufakturhus. I Kbh. rejstes Elers kollegium efter E.s tegninger, på Stevns forestod han for prins Carl ombygningen af Vemmetofte (1715-21) og som generalbygmester efter von Platens afgang 1716 opførte E. barakker og stalde på Bregentved, Turebyholm og andre gårde under rytterdistriktet efter 1718. Sammen med overlandbygmester J. C. Krieger ledede E. ombygningen af Kbh.s slot 1724-27, han var virksom ved det indledende slotsbyggeri på Hirschholm slot (1729-32), og Kbh.s rådhus på Nytorv opførtes 1731-33 efter hans tegninger. Da var en ny generation arkitekter med L. Thurah og N. Eigtved i spidsen ved at gøre sig gældende. E. måtte forsvare rådhusbyggeriet og skriver i et brev til kongen: "... det siger jeg forud, at jeg er gammel og ikke begriber den nye Mode". – E. tiltrådte under van Haven og var i meget præget af denne arkitekt der som den første skulle skabe monumentale rammer omkring den danske enevælde. De første mange år stod den temperamentsfulde E. i skyggen af overbygningsdirektør von Platen der begunstigede bygmestre som E. Brandenburger og C. Marselis på E.s bekostning. I 1720erne skubbedes E. i baggrunden til fordel for Krieger.
Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.5, skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2024.
Redigert av Jan Roger Holmberg. | Retningslinjer for personvern.